Værd at vide
Herunder finder du en række praktiske informationer om skoleundervisningsforløbet.
Udflugt
Energisk dag i Østerild
Besøgscenter Østerild danner rammen for et spændende og lærerigt o-løb, hvor eleverne gennem fortælling, leg og praktiske øvelser får viden og indsigt i energiforbrug, og hvordan de gennem energirigtig adfærd kan være med til at påvirke den grønne omstilling.
For at sikre en faglig forankring i undervisningen, skal det være en fagrelevant underviser, der følger med eleverne til Besøgscenter Østerild og efterfølgende underviser eleverne på skolen.
Dagens forløb
Varighed: Fra kl. 9.00 – 12.30. Hertil kommer transporttid.
Program: Velkomst, medbragt madpakke, O-løb, frokost og tid på egen hånd.
Forplejning: Til frokost får eleverne tilbudt en lækker sandwich med kylling m. bacon og karrydressing samt en vand.
Da udflugten varer ca. 5 timer, kan det være en god idé for eleverne at have noget ekstra mad med. Sørg desuden for at tjekke vind og vejr forud for besøget og tag praktisk tøj på - undervisningen foregår nemlig mest uden for.
O-løbet kort fortalt
Post 1:
Drivhuseffekten
Post 2:
I toppen af vindmølle med VR-brille
Post 3:
Fremstilling og test af vindmøller
Post 4:
Grønne energikilder
Post 5:
Plant et træ
Undervejs kan børnene også lytte sig frem til, hvordan strømmen bevæger sig fra vindmølle til stikkontakt – og hvis der er tid til overs, er der mulighed for at klatre op i det 14 meter høje vindmølletårn eller forsøge at få møllevingen til at lyse.
Klasseundervisning
Børnene får frie rammer til at tænke bæredygtigt, hvilket styrker og udvikler deres evne til at tænke nyt og se muligheder fremfor begrænsninger.
Eleverne får mulighed for at reflektere over den viden, de har fået, og hvordan de selv kan gøre en forskel i forhold til den grønne omstilling. Det gør de ved at udvikle innovative løsninger og formidle dem kreativt.
Prototype
I den sidste del af forløbet arbejder børnene videre med deres prototype i mindst to lektioner – fx i Makerspace, håndværk og design eller hjemkundskab. Når prototypen er færdig, laver børnene en video eller tager et billede, hvor de fortæller om deres idé. Den mest kreative idé vinder en fed præmie til hele klassen.