NYHED
BOLIG∙NET på fibernettet
22/10/2020
Thy-Mors Energi er et af efterhånden mange selskaber, der har åbnet sit fibernet via OpenNet. Nu får også BOLIG∙NET mulighed for at sælge lynhurtigt fibernet til 44.000 husstande og virksomheder i Thy og på Mors.
Thy-Mors Energi åbnede sit fibernet i 2019 og har siden givet adgang til flere udbydere, der kan sælge internet og TV til selskabets 44.000 andelshavere. Den seneste i rækken er BOLIG∙NET, som specialiserer sig i bredbåndsløsninger til boligforeninger og private.
- Det er vores klare mål at blive en landsdækkende udbyder, så vi kan tilbyde hurtigt og sikkert internet til en lav pris i hele landet. Vi har allerede indgået flere andre aftaler med energiselskaber i Jylland, som giver os adgang til en stor potentiel kundebase. Nu glæder vi os til også at få mulighed for at tilbyde vores produkter i Thy og på Mors, siger Anders Kjærgaard Jørgensen, direktør i BOLIG∙NET.
BOLIG∙NET har de sidste 15 år leveret lynhurtigt internet til boligforeninger over hele landet og har nu fokus på at geare virksomheden og organisationen til også at omhandle private fiberkunder. BOLIG∙NET vil dermed være i stand til at levere lynhurtigt internet til en særdeles attraktiv pris uden at gå på kompromis med kvalitet eller kundeservice.
Andelshaverne skal have frit valg
- Snart er vi snart i mål med etableringen af fibernet til alle vores andelshavere i Thy og på Mors, og derfor er det næste naturlige skridt for os at arbejde frem mod et åbent fibernet. Med et åbent fibernet kan vi sikre, at andelshaverne får flere tjenesteudbydere at vælge imellem - herunder også BOLIG∙NET, som vi er glade for at kunne byde velkommen på fibernettet i 2021, siger Lars Peter Christiansen, adm. direktør i Thy-Mors Energi, og fortsætter:
- Vores forhåbning er selvfølgelig også, at vi med et større udvalg af internet- og tv-produkter kan gøre det attraktivt for endnu flere andelshavere at få en fiberforbindelse.
Fiberkunderne i Thy og på Mors får i andet halvår af 2021 mulighed for at købe bredbånd fra BOLIG∙NET.
Aftalen mellem Thy-Mors Energi og BOLIG∙NET er indgået via OpenNet’s uafhængige brancheplatform, som giver både store og små udbydere og netejere mulighed for at indgå samarbejder, der kommer alle brugere af fibernettet til gavn.
Om BOLIG∙NET
BOLIGNET A/S er specialist i bredbåndsløsninger til private husstande og boligforeninger. Virksomheden er grundlagt i 2001 og er i dag en af Danmarks dygtigste på området. BOLIGNET bruger avanceret teknologi til at skabe enkle løsninger, der gavner i hverdagen og giver kunderne mest muligt for pengene.
Om Thy-Mors Energi
Thy-Mors Energi er en andelsejet koncern med 44.000 andelshavere i Thy og på Mors. I Thy-Mors Energi tror vi på en fælles fremtid, der er elektrificeret, digital og baseret på vedvarende energi. Gennem massive investeringer i den lokale infrastruktur vil vi bidrage til at skabe de teknologiske rammer, der fortsat kan udvikle og gøre det attraktivt at bo og drive virksomhed i Thy og på Mors.
Om OpenNet
OpenNet er et selskab, der blev stiftet i 2018 af energiselskabet Norlys med henblik på at etablere en fælles uafhængig indgang til fiberselskabernes åbning af nettene. OpenNet har som mål at samle branchen i en fælles løsning, og har allerede formidlet aftaler med TDC/YouSee, Altibox, Telenor, Norlys, Boxer, Stofa, Nord Energi, Thy-Mors Energi, BOLIG∙NET, Kviknet og Fastspeed.
ANDRE NYHEDER
Klargøring til et nyt hold af energiagenter
16/02/2023
Det er ikke en nyhed, at vi afholder skoleundervisning, tværtimod, men nu starter en ny runde heldigvis snart og det glæder vi os til.
Energi ejet af dig og mig
27/01/2021
Stedbundne ressourcer som eksempelvis møg, er en vigtig drivkraft i den grønne omstilling, og de har en afgørende betydning for den positive udvikling i Thy og på Mors. De grøn ...