NYHED
BOLIG∙NET udvider produktpaletten på fibernettet
25/10/2021
Fiberkunder i Thy og på Mors kan nu vælge bredbåndsløsninger fra BOLIG∙NET, som er specialiseret i bredbåndsløsninger til boligforeninger og private.
Det frie valg har igennem flere år været et strategisk indsatsområde i Thy-Mors Energi Fibernet A/S, og med BOLIG∙NET har andelshaverne nu adgang til fire tjenesteudbydere på fibernettet. Det er en positiv tendens, som Lars Thorup Nielsen, fiberchef i Thy-Mors Energi Fibernet A/S, tilskriver fiberselskabets ihærdige indsats:
- Som andelsselskab har det været vores målsætning, at alle andelshavere skal selv kunne vælge tjenesteleverandør. Vi har derfor i en længere periode arbejdet benhårdt på at åbne fibernettet, og det arbejde ser vores andelshavere nu endelig resultatet af med flere tv- og internettjenester. Vi er derfor også glade for at kunne byde BOLIG∙NET og andre tjenesteudbydere velkommen på fibernettet, fortæller han.
BOLIG∙NET har de sidste 15 år leveret lynhurtigt internet til boligforeninger over hele landet og har nu fokus på at geare virksomheden og organisationen til også at omhandle private fiberkunder. Ifølge Anders Kjærgaard Jørgensen, direktør i BOLIG∙NET, kan bredbåndsudbyderen levere lynhurtigt internet til en særdeles attraktiv pris uden at gå på kompromis med kvalitet eller kundeservice.
- Det er vores klare mål at blive en landsdækkende udbyder, så vi kan tilbyde hurtigt og sikkert internet til en lav pris i hele landet, og derfor glæder vi os til også over, at vi nu kan tilbyde vores produkter i Thy og på Mors. Vores abonnementer starter helt nede fra 269 kr. om måneden og selvfølgelig op til lynhurtig 1000/1000 Mbit, fortæller Anders Kjærgaard Jørgensen.
Aftalen mellem Thy-Mors Energi og BOLIG∙NET er indgået via OpenNet ’s uafhængige brancheplatform, der gør det muligt for tjenesteudbydere og fibernetejere at indgå samarbejder til gavn for alle fiberkunder. Rækken af nye tjenesteudbydere omfatter også Yousee, Hiper, Stofa og Boxer/Norlys, der i løbet af efteråret 2021 og 2022 får mulighed for at sælge tv- og internetprodukter på fibernettet i Thy og på Mors.
ANDRE NYHEDER
Nyt samarbejde mellem Hiper og Thy-Mors Energi
10/10/2022
Thy-Mors Energi udvider nu sin portefølje af internetudbydere med Hiper, som bliver den tiende tjenesteudbyder på fibernettet i Thy og på Mors.
Thy-Mors Energi fortsætter som Topsponsor i Mor ...
03/04/2022
En ny aftale er landet og sikrer et fortsat samarbejde de næste tre år.
Nuudays produkter på Thy-Mors Energis fibernet
25/08/2020
Ny aftale sikrer 44.000 husstande og virksomheder i Thy og på Mors adgang til bredbånd, tv og streamingtjenester fra YouSee, Hiper og TDC Erhverv.