NYHED
Thy-Mors Energi viste erhvervsministeren den lokale vej til en grønnere fremtid
27/11/2019
Lokale andelsselskaber repræsenterer et betydningsfuldt nærdemokrati – også
når det kommer, at det danske energisystem i fremtiden skal være baseret på
vedvarende energikilder.
- Det blev helt tydeligt mødet i dag, at det betyder utrolig meget for et lokalområde at have et lokalt forankret energiselskab. Jeg tror på, at energiselskaberne kommer til at spille stor rolle i den grønne omstilling, vi er i gang med i Danmark. Det har de jo vist, at de allerede gør, men også i årene fremover, fortæller erhvervsminister Simon Kollerup.
Som en del af en rundtur i det nordjyske besøgte Simon Kollerup Thy-Mors Energi mandag d. 25. november. Under besøget fik erhvervsministeren overrakt et white-paper, der sætter fokus på de sidste 40 års lokale udvikling og integration af elektricitet fra vedvarende kilder. Udgivelsen skal ses som et indspark til debatten om, hvordan energisystemet skal udvikles for at nå de nationalpolitiske reduktionsmål på 70%.
Det er vigtigt at komme godt i gang med den yderligere grønne omstilling, vi skal nå i mål med.
- Det er vigtigt at komme godt i gang med den yderligere grønne omstilling, vi skal nå i mål med. Her er det vigtigt, at det sker både lokalt, nationalt og globalt. Så lokalområdernes bidrag ude omkring i Danmark, betyder rigtig meget, fortæller Simon Kollerup.
Gennem andelsejet skaber Thy-Mors Energi værdi for lokalsamfundet. Alle andelshavere i Thy og på Mors inden udgangen af 2020 har adgang til digital infrastruktur i verdensklasse, og derudover transporterer Thy-Mors Energi’s elnetselskab grøn strøm rundt i energisystemet svarende til 140 procent af områdets samlede elforbrug.
- Thy-Mors Energi er vigtig for et område som vores, fordi der er tale om en lokal og andelsejet koncern. De engagerer sig på vegne af borgerne i vores kommune, både inden for el- og fiberinfrastruktur, fortæller Ulla Vestergaard, borgmester i Thisted Kommune, som også deltog i mødet med erhvervsministeren.
I Thy-Mors Energi glæder adm. direktør, Lars Peter Christiansen, sig over erhvervsministerens besøg.
- Jeg er glad for, at ministeren tog sig tid til at besøge en koncern som vores. Vi vil rigtig gerne bidrage til at indfri de nationalpolitiske ambitioner gennem konkrete initiativer, der skaber værdi lokalt, forklarer han, og fortsætter:
- For os giver det mest værdi, at beslutninger kan træffes tættest muligt på dem, de vedrører – nemlig vores andelshavere. Vores koncernstruktur styrker den lokale beslutnings- og handlekraft der er med til at holde Danmark i balance, afslutter Lars Peter Christiansen.
ANDRE NYHEDER
Thy-Mors Energi fortsætter som Topsponsor i Mor ...
03/04/2022
En ny aftale er landet og sikrer et fortsat samarbejde de næste tre år.
Nuuday tilbyder nu internet, tv og erhvervsløsn ...
02/03/2022
44.000 husstande og virksomheder i Thy og på Mors kan nu få lynhurtigt internet, tv og erhvervsløsninger fra YouSee og TDC Erhverv via Thy-Mors Energis fibernet. Hiper forvente ...