Danmark er dybt afhængig af sektorkobling og innovative løsninger for at indfri de nationalpolitiske målsætninger inden for grøn omstilling. Kommende generationer har derfor en vigtig rolle at spille - nutidens unge er den innovationskraft, vi er afhængige af for at kunne skabe grøn vækst i fremtiden.

Men … energi er en svær størrelse at forstå, og den igangværende grønne omstilling levner derfor rum for oplysning, formidling og læring. Vi tilbyder derfor gratis skoleundervisning til alle 5. klasser i Thy og på Mors som en del af koncernens strategiske indsats inden for grøn omstilling.

Pressemeddelser fra Thy-Mors Energi

Thy-Mors Energi Elnet A/S ændrer navn til Netselskabet Elværk A/S

 

16/05/2022

Netselskabet Elværk A/S er det nye navn på selskabet, der fortsat skal opretholde en sikker og stabil elforsyning til ca. 44.000 andelshavere i Thy og på Mors. Netselskabet Elværk A/S er det nye navn på selskabet, der fortsat skal opretholde en sikker og stabil elforsyning til ca. 44.000 andelshavere i Thy og på Mors.

Thy-Mors Energi Elnet A/S skifter navn til Netselskabet Elværk A/S. Med det nye navn følger også en ny visuel identitet, som løbende vil erstatte Thy-Mors Energi Elnet’s logo på biler, arbejdstøj, kabelskabe mv. Navn og identitet ændres således, mens selskabets formål med at opretholde en sikker og stabil elforsyning forbliver det samme.

I følge Kristian Tilsted, CTO, faldt valget på navnet Elværk, fordi navnet skaber en tydelig reference til det solide håndværk, som selskabets medarbejdere igennem hele selskabets historie har været garant for, og som fremadrettet også får en utrolig vigtig rolle at spille i den grønne omstilling.

- Elværk er håndværk. Elværk er dygtige medarbejdere med stærke kompetencer og gode løsninger, der tilsammen skaber forudsætningen for den grønne omstilling. Elværk holder hånden under fællesskabets grønne visioner og bærer os ind i en ny tid, fortæller Kristian Tilsted, og uddyber:

- I fremtiden skal vi kunne træffe datadrevne beslutninger i forhold til udbygning og vedligeholdelse af elnettet, hvilket er nøglen til den igangværende grønne omstilling. Regeringen har en ambitiøs målsætning om at nedbringe CO2-udledningen med 70% i 2030, og efterspørgslen på grøn strøm til erstatning af fossile brændsler vil derfor stige i de kommende 8 år. Denne udvikling vil også ramme Thy og Mors, og med afsæt i den nuværende udvikling kan der fremskrives en stigning på hele 90% i områdeforbruget frem mod 2030. Hertil kommer behovet for en fordobling af den effekt, der decentralt skal flyde ind i elnettet, forklarer han.

Godt håndværk og udnyttelse af datagrundlaget bliver altafgørende for, at elnettet kan understøtte en grønnere fremtid og samtidig sikre energi til tiden – til alle andelshavere.

På selskabets nye hjemmeside elvrk.dk vil andelshavere fremadrettet kunne orientere sig om blandt andet strømafbrydelser og priser.

 

Fakta:

  • Thy-Mors Energi Elnet A/S skifter navn til Netselskabet Elværk A/S.
  • Kun navnet er nyt. Selskabet fortsætter med at levere en høj forsyningssikkerhed til Thy og Mors.
  • Selskabet forsyner ca. 44.000 andelshavere inden for et område på ca. 1.600 km2.
  • Selskabet får særskilt identitet som følge af et lovkrav fra Forsyningstilsynet, der pålægger en adskillelse af netselskabet fra øvrige kommercielle aktiviteter i energikoncerner, der driver både netselskab og kommerciel forretning.   

 

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte:
Kristian Tilsted, CTO, tlf. 72 19 88 48