NYHED
Netselskabet Elværk sikrer rekordhøj forsyningssikkerhed
31/07/2024
5 minutter. Det er antallet af minutter, du i gennemsnit har manglet strøm i stikkontakten i 2023, hvis du bor i Thy eller på Mors. For Netselskabet Elværk er det en rekordhøj forsyningssikkerhed på 99,999%.
For få årtier siden var længere strømafbrydelser helt normale, og for mange blev de anledningen til hyggelige aftener i stearinlysets skær. I årenes løb er luftledninger dog blevet kabellagte, og elnettet er blevet digitaliseret for at levere en højere forsyningssikkerhed til andelshaverne i Thy-Mors Energi. Vi har derfor også for længst vinket farvel til længerevarende strømafbrydelser.
Resultatet af tidligere års investeringer og et mangeårigt godt håndværk ses på forsyningssikkerheden, som i dag er på 99,999%.
Vejen til stabil strømforsyning
Et digitaliseret elnet har banet vejen for at monitorere, udbedre fejl, projektere og renovere elnettet på et databaseret grundlag, og digitaliseringen har gjort det muligt for Netselskabet Elværk A/S at prioritere ressourcer i de områder, hvor kapaciteten i elnettet har været mest udfordret, eller hvor udviklingen er sket med sådan en fart, at geninvesteringer har vist sig at være nødvendige.
Serup- og Søndbjerg strand på Thyholm kan nævnes som et eksempel på områder, hvor Netselskabet Elværk har renoveret elnettet for at imødekomme nutidens behovSpændingsdyk har i en længere periode været hverdagskost for sommerhusejerne i Serup- og Søndbjerg strand. Over tid har forbrugsmønsteret ændret sig – flere hårde hvidevarer og mere elektronik finder vej til sommerhusene i dag, mens behovet for opladning af elbiler er blevet større. Ændringerne i forbrugsmønsteret har udløst spændingsalarmer hos Netselskabet Elværk A/S, som i 2023 tog konsekvensen heraf og startede en omfattende renovering med ny kabellægning i sommerhusområderne.
Projektet forventes afsluttet i 2024.
ANDRE NYHEDER
Straksudbetaling på 10,4 mio. kr. til leverandø ...
18/03/2020
Koncernens betalingsbetingelser over for leverandører suspenderes i første omgang indtil 1. maj 2020, hvilket betyder, at alle regninger blive betalt lige så hurtigt, som de ka ...

Thy-Mors Energi styrker lokalområdet og præsent ...
21/05/2024
Andelsselskabet Thy-Mors Energi præsenterer et solidt resultat for 2023 med et overskud på 63 mio. kroner. Ifølge Robert Hove, bestyrelsesformand i Thy-Mors Energi, er det et t ...

Thy-Mors Energi fortsætter som Topsponsor i Mor ...
03/04/2022
En ny aftale er landet og sikrer et fortsat samarbejde de næste tre år.