NYHED
Thy-Mors Energi er ny topsponsor i Mors-Thy Håndbold
22/08/2019
Det lokale andelsselskab øger engagementet i egnens håndboldligahold, Mors-Thy Håndbold, og parterne er ligeledes blevet enige om at lave 3-årig kontrakt.
Det lokale andelsselskab øger engagementet i egnens håndboldligahold, Mors-Thy Håndbold, og parterne er ligeledes blevet enige om at lave 3-årig kontrakt. Som en del af den nye kontrakt får Thy-Mors Energi lys-spots i forbindelse med timeouts ved alle hjemmekampe.
For Thy-Mors Energi handler titlen som Topsponsor om at være synlig i lokalområdet og støtte op om klubben, hvis hjemmekampe samler thyboerne og morsingboerne om håndbolden og er med til at sætte området på landkortet.
- Vi har igennem flere år været Eksklusiv Partner, men nu vælger vi at blive Topsponsor og forlænge aftalens løbetid forklarer adm. direktør Lars Peter Christiansen, og fortsætter:
- Med den nye kontrakt har vi forsøgt at give Mors-Thy Håndbold de bedste forudsætninger for at levere tilfredsstillende resultater på banen, og med aftalen om lysspots ved hjemmebanekampene, synes jeg, vi har landet en god aftale, som tilgodeser både klubben og vores ønske om øget synlighed.
I Mors-Thy Håndbold glæder salgschef Hans Peter Jarl Madsen både over opbakningen og at klubben lander en 3-årig kontrakt.
- Det betyder rigtig meget for os, at en stor, lokal medspiller som Thy-Mors Energi går ind og bakker os op på den måde. Det, at vi samtidig har fået en 3-årig aftale, giver os mere arbejdsro, og det har stor betydning, når man driver en håndboldklub, for det kan være lidt af en balancegang, siger H.P. Madsen, salgschef i Mors-Thy Håndbold.
- Vi er meget taknemmelige for den nye aftale og tager det også som et klap på skulderen for alt det arbejde, som klubben udfører og at Mors-Thy Håndbold er værd at investere i for små og store virksomheder på egnen, afslutter han.
Den nye kontrakt er gældende til sommeren 2022.
ANDRE NYHEDER

Energi til mere
27/01/2021
Thy og Mors er udpeget som et af Nordeuropas bedste vindfelter. På vores egn er vi vant til, at det som regel blæser lidt. Det er helt normalt.
Morsø Kommune bliver landets første Gigabit-kom ...
01/01/2019
Når Thy-Mors Energi færdiggør fiberudrulningen på Mors inden udgangen af 2019, bliver Morsø kommune landets første Gigabit-kommune med lynhurtigt internet.

Aprilsnar: Thy-Mors Energi indfører sporhunde t ...
01/04/2021
Det seneste års tid har Thy-Mors Energi deltaget i et EU forskningsprojekt, hvor muligheden for at anvende specialiserede sporhunde er blevet undersøgt.